NB:Billederne af de pågældende mennesker er med på denne ide.


INDHOLD:

1.FORORD.
2.LIDT OM.
3.FAKTA.
4.EN RØVERHISTORIE.
5.RUS.
6.MISBRUG.
7.TEGN PÅ.
8.STOFFERNE.
9.SKØNLITTERATUR.
10.FAGLITTERATUR.
11.VIDEO.




FORORD FRA RUSMIDLERNES BIOLOGI:


Rusmidler er et emne der er genstand for stor opmærksomhed blandt de unge og i den offentlige debat.
Nye forbrugsmønstre,nye indtagelsesmformer og nye illegale stoffer omtales meget jævnligt i medierne.
De fleste ved,af rusmidler ændre vores bevisthed og handlinger,og at de kan være sundhedsskadelige,
men ikke så meget om hvorfor.

RUSMIDLERNES BIOLOGI:
Giver et indblik i,hvordan rusmidler påvirker den menneskelige organisme og psyke.

RUSMIDLERNES BIOLOGI:
Er en undervisningsbog beregnet på brug i biologiundervisningen på de gymnasiale uddannelser.
Da der er særligt er i teenagealderen,der eksperimenteres med alkohol og feks illegale stoffer,
er det vigtigere,at de unge er velorienteres omkring konsekvenser,
og risici ved brug af alkohol og illegale rusmidler.

Sundhedsstyrelsens hensigt med "RUSMIDLERNES BIOLOGI" er at bidrage til,
af den unge har den nødvendige faktuelle viden om emnet.

Sundhedsstyrelsen har desuden en særlig hjemmeside med narkotikainfo for unge på flg :
www.mindblow.dk
hvor der også er oplysninger om den psykologiske og sociale side af rusmidlproblematikken.

Forfatter til denne bog :Henrik Ringdom Speciallæge i psykiatri.
Udgiver:Sundhedsstyrelsen
Islandsbrygge 67 2300 København S
www.sst.dk




LIDT OM STOFMISBRUGET I DANMARK.

SUBOXONE..


Stofmisbrugere kan fremover få det lettere ved af kommer ud af
deres misbrug uden af blive afhængige af metadon.
Sundhedsstyrelsen anbefaler nu et nyt og sikkert lægemiddel,
til stofmisbrugere,som også kan dæmme op for den illegale handel med metadon.
Lægemidlet SUBOXONE blev i sidste mdr godkendt,og er ifølge både
Sundhedsstyrelsen og flere læger langt mere sikkert end metadon.
Det er ikke lige så vanedannende,og det kan ikke misbruges til af få den rus,
som stofmisbrugerne længes efter.


FJERNER ABSTINENSER.


Suboxone har slet ikke de samme ricisi,som metadon har.
Metadon er et meget stærkt virkende narkotikum.
Der er risiko for en overdosis og dermed dødsfald.
Når man får for meget metadon holder man op med af trække vejret,
foreklarer Thomas Fuglsang,( Overlæge og centerchef på KABS )
Behandlings center for Stofmisbrugere i Glostrup.

Der nye middel fjerner abstinenserne og dæmper stoftrangen,
men det kan ikke misbruges som feks metadon.
Man får ikke nogen rus,hvis man bruger det sammen med heroin.

27000 Stofmisbrugere findes der i Danmark,og op imod 300 misbrugere
dør hvert år som følge af deres stofmisbrug.

Heraf dør omkring 200 på grund af forgiftning fra heroin og metadonen.
Der sker oftes undervejs i et behandlingsforløb,hvor mange har et
voldsomt sidemisbrug parallelt med deres behandling.
Der er især unge mennesker,som nu kan undgå at blive afhængige af metadon.
Henrik Rindom Misbrugsekspert og overlæge på Hvidovre Hospital,
er overbevist om,at det nye præparat også vil komme nogle
af det illegale handel med metadon til livs.




INGEN VÆRDI PÅ DET ILLEGALE MARKED.


Stofmisbrugere vil prøve at fikse alt,hvad de kan komme i nærheden af.
Det geniale ved de her tabletter er,af du ikke kan misruge dem ved af sidde og fikse dem.
De giver ikke det sus som stofmisbrugere er afhængig af.
Dermed mister tabletterne deres værdi på det illegale marked.
( Rindom advare dog imod af tro,at stoffet er en mirakelkur.)
Politisk skal man gøre sig det klart,at man aldrig kan
nå det endelig mål alene gennem en kemisk behandling.
Der skal også Social og menneskelig behandling til for af fuldende en behandlingsindsats.


FAKTA OM STOFMISBRUG:


1.Omkring 3500 stofmisbrugere starter hvert år behandling første gang.
Mange af dem er unge,nye stofmisbrugere.
2.Næsten 70% af heroinmisbrugerne i Danmark starter deres misbrug før de fylder 25 år.
3.I 2005 modtog næsten 6000 stofmisbrugere en påbegyndt behandling med metadon.
4.1619 stofmisbrugere oplyste at de brugte illegale stoffer som feks heroin,metadon eller andet.

EN RØVERHISTORIE FRA DEN VIRKELIGE VERDEN.

X er 15 år og elev på en produktionsskole.
Han har røget hash 2-3 gange om ugen i et år og - indtil for nylig - hver dag i de sidste syv måneder.
Michael fortæller: "Jeg begyndte at ryge, fordi det var cool overfor kammeraterne.
Jeg kunne godt lide at sidde og være skæv.
Men jeg blev også stresset af det.
Hele tiden skulle jeg tænke på, hvordan jeg fik penge til hashen.
Til sidst blev hele dagen brugt på at skaffe penge.
Jeg og min ven skaffede dem ved indbrud.
En dag for en måned siden havde jeg røget hash "på nol" (et skrab med stærkere koncentration,
som man får ved at opløse hashen i vand). Pludselig blev alting grønt.
Som om jeg så på verden gennem et stykke grønt glas.
Jeg hørte en pivende høj hyletone og blev meget bange. Jeg har aldrig været så bange før, og jeg vil aldrig røre hash igen.
Et par gange efter, at jeg er holdt op med at ryge hash, har jeg haft det på samme måde, men mindre stærkt.
Det har været lige før, jeg skulle sove. Det gør mig bange. Tænk hvis man skulle få det sådan hele tiden".



Måske har du prøvet at drikke dig fuld? Eller taget et hiv af din kammerats "joint"?
Det er meget normalt for unge at have lyst til at eksperimentere og se,
hvordan alkohol og stoffer virker.
Men hvis det bliver en vane eller et behov eller noget man tænker på til daglig, kan det blive farligt.


HVAD ER EN RUS


En rus er den umiddelbare virkning af alkohol eller stoffer på ens psykiske og fysiske tilstand.
Man bliver fx glad og opstemt, mister hæmningerne og tør mere, end man plejer.
En rus kan være dejlig, men den kan også være farlig, særlig ved brug af stoffer.
Man kan fx få angstanfald og i værste fald blive psykotisk og få hallucinationer.
Og bagefter har man det ofte ret dårligt.
Kvalme, hovedpine og tørre slimhinder er fx almindelige eftervirkninger af alkohol.

Nina drikker sig fuld hver weekend.
Så tør hun det, hun ellers ikke tør.
Til hverdag er hun en stille og fornuftig pige. Men når hun får noget at drikke, bliver hun en helt anden.
Hun taler højt og underholder hele vennegruppen.
Hun scorer drenge - eller bliver scoret! Engang kom hun op at slås med en anden pige om den samme dreng. Nina vandt!


HVORNÅR ER DET ET MISBRUG.


Det er misbrug, når brugen af et stof eller alkohol gør skade på din krop, din psyke eller går ud over dit sociale liv.
Det er også misbrug at indtage stoffer, der ifølge loven er forbudte.

Mange unge med psykiske symptomer indtager de stoffer.
Det gør de blandt andet, fordi de synes, det letter dem i deres angst eller dæmper nogle aggressive følelser.
Men denne virkning varer ikke ved og kan snarere forværre deres sygdom.

Du har et problem, når du bliver mere og mere optaget af misbruget.
Når du ikke får lavet dine lektier eller kommer for sent i skole eller på arbejde.
Hvis du ikke når med til din fars fødselsdag eller glemmer at besøge din mormor på sygehuset.

Problemet er stort, når du bruger mere og mere tid på at skaffe og indtage stoffet.
Når al din interesse og energi bliver brugt på at være fuld eller skæv.
Når du kommer til at udsætte dig selv for risiko på grund af misbruget.
Det kan være at køre bil, selv om du ikke har kørekort, eller at klatre op i et byggestillads - til femte sals højde.

Langvarigt misbrug giver tanke- og hukommelsesbesvær.
Ofte holder misbrugeren op med at gå i skole og med at være sammen med sine venner.
I stedet begynder han eller hun at være sammen med venner, der også er misbrugere.

Hvis man begynder at stikke sig med kanyler, og de ikke er helt rene, kan man blive smittet med bylder,
leverbetændelse og hiv.



TEGN PÅ ET MISBRUG.


Trang: Du føler en udtalt trang til eller behov for alkohol eller stoffer.

Svigtende kontrol: Du indtager ofte mere, end du havde tænkt dig.
Og du kan ikke helt styre det, når du ønsker at nedsætte eller standse brugen.

Tolerans: Du skal indtage mere og mere alkohol eller stof for at få samme virkning.

Abstinenser: Du begynder at ryste på hænderne, få kvalme eller andet fysisk eller psykisk ubehag,
når du ikke drikker eller tager stoffer.


STOFFERNE.


Hash (cannabis/hamp/marihuana)
Marihuana er en blanding af blade og tørrede blomster,
som ryges. Hash er harpiks fra topblade og hunblomster, som ryges eller spises.
Hash indeholder stoffet THC, der giver rus, lykkefølelse, øget selvtillid, afslappethed og en følelse af velbefindende.
Tidsopfattelsen ændres, det føles, som om tiden går langsommere.
Farver og musik opfattes anderledes.
Hvis man ryger hash, oplever man sine sindsstemninger stærkere.
Det kan være behageligt, men man kan også blive angst eller mere voldelig -
eller psykotisk som X i den ovennævnte historie.
Ved længere tids brug bliver man virkelighedsfjern og ligeglad med det hele.


Amfetamin (speed)


Amfetamin er et kemisk produkt, der fremstilles i laboratorier. Det er et gråhvidt pulver,
som indtages enten ved snifning eller som tabletter. Stoffet giver et "kick",
en følelse af større selvtillid og trang til at gøre noget. Man får mindre behov for søvn,
og appetitten nedsættes. Ens sanser skærpes, hjertet slår hurtigere, og pulsen stiger.
Pupillerne bliver større, og slimhinderne tørre.
Ved kraftig påvirkning af amfetamin bliver ens bevægelser (arme og ben) "flagrende".
Når rusen fortager sig, kommer nedturen (afhængigt af hvor meget man har taget) med angst og depression.

Kokain.


Kokain er et hvidt pulver, der stammer fra kokaplantens blade.
Det indtages som regel ved snifning og giver rusfornemmelse.
Man føler sig veltilpas, bliver optimistisk, seksuelt opstemt og får masser af selvtillid.
Stoffet giver hurtigt psykisk afhængighed. Det bliver et større kick at sniffe end fx at have sex.
Typisk tager man stoffet i nogle dage, hvor man skal have mere og mere.
Og når så kroppen ikke rigtigt kan mere, får man en nedtur, hvor man bliver trist og deprimeret.
Ved kokainmisbrug ses ofte irritation af næsens slimhinde, og man kan få næseblod.


Crack


Crack er en særlig stærk koncentration af kokain.

Ecstasy


Ecstasy bliver også produceret i laboratorier og forhandles som kapsler, som tabletter og i pulverform.
Det sælges først og fremmest som tabletter i alle mulige farver og former. Ecstasy giver eufori -
en fornemmelse af glæde og nærvær, samhørighed med andre, øget opmærksomhed og selvtillid og nedsat appetit.
Men ecstasy kan også give kvalme, hjertebanken, uro, opkastninger, forhøjet blodtryk,
forstørrede pupiller og usikre bevægelser. I nogle tilfælde kan man blive psykotisk,
så man må indlægges på en psykiatrisk afdeling.


Svampe


Nogle tørrede svampe indeholder stoffet psilocybin.
Svampene spises, og stoffet fremkalder ofte synshallucinationer (syner).
Man kan pludselig se ting, der ikke er der - fx små blå smølfer.
Tids- og rumopfattelsen ændrer sig. Man kan pludselig blive angst eller komme til at slå nogen,
fordi man føler sig forfulgt.


Heroin


Heroin udvindes fra valmuens birkes. Heroin kan sniffes, ryges eller sprøjtes ind i blodårerne.
Heroin giver et sus - man føler sig totalt lykkelig. Heroin ligner hjernens egne endorfiner
(naturlige morfinstoffer), som også giver lykkefølelse. Suset varer måske et kvarter,
og så har man det godt de næste 3-4 timer. Heroin gør en sløv og er smertestillende.
Man bliver hurtigt afhængig af heroin og skal have mere og mere.
Ellers får man abstinenser med diarré, feber, rysteture, mavekrampe, opkastninger,
ondt i musklerne, løbende øjne og næse, svedeture, udvidede pupiller og gåsehud.
Ved en for stærk dosis hæmmes vejrtrækningen.


HVORDAN VIRKER DE SÅ "STOFFERNE"


Man ved i dag, hvordan de forskellige misbrugsstoffer virker i hjernen.
Alle misbrugsstoffer stimulerer nogle nervepunkter i hjernen, som kaldes receptorer (modtagere).
Hash stimulerer fx nogle cannabis-receptorer.
Amfetamin og ecstasy stimulerer dopamin- og serotoninreceptorer, og heroin stimulerer nogle morfin-receptorer.
Vi er alle født med fx hash-receptorer i hjernen. De stimuleres hele tiden af hjernens normale signalstoffer,
og det bevirker, at man er i balance og fungerer normalt.

Både hash, amfetamin og heroin kan anvendes som medicin ved visse sygdomme og symptomer.
Men når man bruger stofferne som rusmiddel, er det for at få det "sus" og velbehag,
som kommer af den ekstra aktivitet der sker i hjernens pågældende signalstof-system.

Fælles for alle misbrugsstoffer er, at de stimulerer signalstoffet dopamin, enten direkte som amfetamin og ecstasy,
eller indirekte som hash og heroin.
Det gælder også alkohol og tobak, bare i mindre målestok.
Det er stimuleringen af dopamin-signalstoffet, der bevirker, at man får lyst til at tage stoffet igen.


HVAD KAN DER GØRES.


Behandlingen af misbrug er afvænning og støtte til at komme tilbage til en hverdag uden misbrug.
Det er selvfølgelig bedst at begynde behandlingen, før skaden er sket.
Det forsøger man at gøre ved forebyggende samtaler eller informationskampagner.

Familie og venner kan bedst hjælpe ved:
At være opmærksomme på advarselssignalerne
At tale med den unge om det
At sørge for, at den unge kommer i behandling
Fakta om misbrug



Ca. 40% af de 15-årige har prøvet at drikke sig rigtigt fulde mere end fire gange
Ca. 20% af de 16-19-årige angiver at have prøvet hash
Ca. 2% angiver at have prøvet hårde stoffer som heroin, amfetemin, ecstasy og kokain
Jævnligt forbrug af hårde stoffer er sjældent
De fleste narkodødsfald sker som følge af en overdosis heroin, men antallet af dødsfald pga. ecstasy er stigende
Mænd misbruger især alkohol, kvinder især beroligende medicin
Alkohol er den direkte årsag til ca. 1200 dødsfald om året i Danmark
Narkotika er den direkte årsag til ca. 270 dødsfald om året i Danmark


SKØNLITTERATUR



Anonym forfatter: Spørg bare Alice. Gyldendal, 3. udgave, 1990. 2. oplag, 1992. 149 sider.
I dagbogsform fortæller en anonym pige, der er narkoman, om sit liv med narkotika, om sine venner og forældre.
Oversat fra amerikansk. Fra 13 år.


Jim Carroll: Basketballdagbogen. Borgen, 2001. 194 sider.
Jims dagbog fra 1960'ernes New York er historien om at være basketballstjerne som 13-14 -årig -
og sulten efter gadernes barske liv med småkriminalitet, sex og efterhånden også hårde stoffer.
Oversat fra amerikansk. Fra 14 år.


Elvira Hoffmann: Omstigning til helvede. Sommer & Sørensen, 1987. 155 sider.
16-årige Karin er oprørsk mod forældrene, ryger hash og begynder at skyde heroin.

Karin bliver hooked, og livet et mareridt af afvænningsforsøg, nedture og junk,
indtil hun som 18-årig dør af overdosis.Oversat fra tysk. Fra 13 år.


Lilian Hoffmann: Englestøv. Vinten, 1996. 143 sider.
En 24-årig mand, narkoman og pusher, tænker i fængselscellen på de begivenheder der førte til,
at hans 16-årige kæreste døde af en overdosis heroin. Selv er han anklaget for at være skyld i pigens død.
Efter fængselsopholdet fortsætter mandens sociale deroute.
Fra 14 år.


Søren Marcussen: 55 hot shots. Klim, 1992. 72 sider.
55 tekster digtet på basis af samtaler med narkomaner om junk og narkomani. Om suset,
abstinenserne, angsten, ensomheden og helvedet.
Fra 13 år.


Hans-Ole Ravn Mortensen: Betina siger stop. Alrune, 1995. 44 sider.
Bjarne fortæller skolens narkolærer, at tvillingerne Jens og Jes har købt hash.
Betina tror imidlertid, at Bjarne selv har røget hash og deres ellers så kærlige forhold kommer på en prøve.
Fra 12 år.


Per Straarup Søndergaard: Det fede liv. CDR Forlag, 2000. 112 sider.
Johanne keder sig i handelsskolen og har problemer med sine forældre.
Hun har det kun godt når hun danser og hører techno, og allerbedst når hun også tager ecstasy.
Fra 14 år.


Erling Pedersen: Lucky. Carlsen, 1994. 113 sider.
18-årige Lucky fra provinsen trækkes hurtigt ind i Oslos bz- og narko-miljø,
da han forelsker sig i Rita, der tager narko for at dulme smerten over at have mistet sit barn.
Fra 12 år.


FAGLITTERATUR.



Julian Cohen: Brug eller misbrug? : en debatbog for unge om stoffer. Bogfabrikken Fakta, 1998. 62 sider.
Om de unges brug af stoffer, kriminalitet og om skolens og samfundets opgave.
Mange faktuelle oplysninger om stoffer og deres virkning.
Oversat fra engelsk. Fra 13 år.


Emma Haughton: Hvordan påvirker alkohol og stoffer mig? Flachs, 1999. 48 sider.
Bl.a. om afgrænsning af begrebet stoffer, alkohol, rygning, ulovlige stoffer,
medicin samt risici ved brug af stimulanser.
Fra 13 år.


Ib Hansen: Unge og rusmidler : brug eller misbrug? Borgen, 2001. 92 sider.
Indhold: Nye tider ; Forældrebekymring ; Rusmiddelkompetence ;
Brug, misbrug & afhængighed ; Rusmidler eksisterer ;
Rusmidler er attraktive ;
Unge eksperimenterer ;
"Hvorfor?" ;
Motiv og gevinst ;
Forebyggelse.


Karen Hjort: Fakta om stoffer - for unge. Sundhedsstyrelsen, 1996. 24 sider.
Dansk og engelsk tekst.


Kirsten Lamb: Alkohol. Flachs, 2001. 64 sider.
Bl.a. om alkoholfremstilling og industrien, årsager til folks alkoholforbrug,
fysiske og sociale skadevirkninger samt forebyggelse og behandling.
Fra 13 år.


Jeg sover..zzzzz....og min kone er en kold skid...

Kjeld Larsen: Hvis jeg døde ville jeg blive glad : interviews,
debat og fakta om stofmisbrug. Opgavehæfte. CDR Forlag, 1999. 30 sider.
Fra 14 år.


B. L. Lindgaard: Hvad gør du? Ribe Amts Ungdomscenter, 1993. 20 sider.
Beskrivelse af en række situationer med alkohol, spritkørsel på knallert m.v.
fra dagligdagen og det virkelige liv, hvor læseren selv bestemmer forløbet undervejs og slutningen.
Fra 13 år.


Curt Lindstrøm: Fuld fredag aften? : en faktabog om alkohol, hash og unge. CDR-Forlag, 1993. 2. oplag, 1995. 150 sider.
Unge fortæller om deres brug/misbrug af alkohol og hash.
Forskellige institutioner og offentlige instanser, der behandler misbrugere.
Fra 14 år.


Curt Lindstrøm: Altid på narko? : en faktabog. CDR, 1995. 156 sider.
Status over udviklingen i narkomisbrug og narkobehandling gennem 25 år.
Interviews med narkomaner, behandlere, politikere og narkopoliti.
Beskrivelse af institutioner og fængsler. Omtale af fri narko, tvangsbehandling,
nye tiltag og behandlingsformer, rygeheroinens indtog i Danmark,
HIV/AIDS betydning for narkomønstret samt straf kontra behandling.
Fra 14 år.


John Madsen: Undskyld - jeg var jo bare skidefuld og skæv! : en debat og faktabog.
Landsforeningen Ungdomsringen, 1996. 50 sider.
Emne: hash ; alkoholmisbrug ; rusmidler ; unge ; seksualitet ; forebyggelse.
Fra 14 år.


Bodil Müller: Drikker dine kammerater? : alkohol og gruppepres :
et emne i dansk og samtidsorientering 7.-10. skoleår.
Nordjyllands Amtsungdomscenter, 1989. 38 sider.


Jens-Emil Nielsen: Festen hos Malene: alkoholguide for unge. Her & Nu,
1. udgave, 1997. 2. oplag, 1999. 71 sider.
Om unge og alkohol med syv noveller som optakt og seks faktaafsnit til uddybning af problemer
og konflikter i tilknytning til novellerne.
Fra 13 år.



Jens-Emil Nielsen: Drik nu ordentligt! Her&Nu, 1995. 62 sider.
Om unge og ældres brug og misbrug af alkohol. Med adresseliste over rådgivningscentre.
Fra 13 år.


Joep Oomen: Fra coca til kokain : en skæv historie. Impress, 1991. 48 sider.
Om dyrkning af cocabusken i Bolivia, unge i mafiaens tjeneste,
fattige bønder og forhandlere som led i kæden,
brug og misbrug, kampen mod coca og bøndernes egen indsats. Med aktivitetsforslag.


Per Straarup Søndergaard: Stoffer for sjov? :
om unges brug af hash, amfetamin, ecstasy og andre illegale rusmidler.
CDR Forlag, 1999. 120 sider.
Samtaler med unge om deres holdninger til og erfaringer med illegale rusmidler.
Desuden samtaler med politifolk, behandlere og misbrugskonsulenter.


Claus Vittus: Klar: et magasin om stoffer.
Sundhedsstyrelsen, 1997. 41 sider.
Om amfetamin, ecstasy, kokain og rygeheroin. Facts om stoffer,
unge menneskers beskrivelse af deres forhold til stoffer og deres forsøg på at komme ud af misbruget.
Fra 14 år.



Samhørende: Klar / redaktion Claus Vittus.
Bente Jensen: Lærervejledning om stoffer / Bente Jensen og Flemming Lundahl.
Hertil findes videokassette.


Patsy Westcott: Hvorfor tager folk stoffer? Bogfabrikken Fakta, 2000. 48 sider.
Om præcisering af begrebet stoffer, lovgivningen, beskrivelse af beroligende,
stimulerende, bedøvende og hallucinerende stoffer og deres virkninger og bivirkninger
samt om hjælp til stofbrugere. Udsagn om holdninger fra forskellige folk.
Fra 11 år.


Anett Wiingaard: Spillets regler : om piger og alkohol.
Goda, 1998. 24 sider.
Emne: piger ;
unge kvinder ;
alkohol ;
alkoholforbrug ;
alkoholmisbrug.
Fra 14 år.


Gymnasier/HF

Preben Brandt og Jes Gerlach: Narko - narkotikasituationen i Danmark.
PsykiatriFondens Forlag, 2000. 116 sider.


Jens Branner: Narkotika : portræt af et samfundsproblem. Gyldendal, 1990.
47 sider.
Gennem otte samtaler med unge belyses bl.a. årsager,
brug og misbrug af alkohol og narkotika samt de sociale og psykiske problemer,
som misbruget kan medføre.



Charlotte Christensen: Summende bier - : alkohol set med elevøjne. Goda,
1997. 48 sider.
Artikler, digte, tegninger og fotos lavet af unge for unge om erfaringer
med og holdninger til alkohol og grænsen mellem brug og misbrug


Charlotte Christensen og Kurt Pedersen:
Vennernes verden : sociologi og psykologi.
Goda, 1997. 68 sider.
Biologiske, psykologiske og sociologiske modeller
til forklaring af alkoholbrug og -misbrug.


Peter Ege:
Stofmisbrug.
Baggrund.
Konsekvenser.
Behandling.
Hans Reitzels Forlag,
1997. 140 sider.


Psykiske sygdomme og problemer hos børn og unge.
PsykiatriFondens Forlag, 1999.
Peter Ege: Kapitlet: Unge og rusmidler,
side 221-239.


Jes Gerlach og Per Vestergaard: Psykofarmaka.
Behandling af psykiske lidelser med nervemedicin.
PsykiatriFondens Forlag, 1998.
Specielt side 153-180



Monica C. Madsen: De nye stoffer -
og de gamle : bogen til unge om ecstasy,
speed, LSD, kokain, heroin, hash og piller.
Her & Nu, 1999. 76 sider.
Fra 15 år


Henrik Rindom: Rusmidlernes biologi -
om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsen,
1999. 120 sider.
Bogen giver indsigt i rusens biologiske processer.
Bogen er beregnet til at indgå i biologiundervisningen på gymnasiet og HF.


Irvine Welsh: Ecstasy: tre fortællinger om kemisk kærlighed. Rosinante, 2000.
329 sider.
Tre fortællinger fra et England efter Thatcher, hvor konformitet,
fremmedgørelse, politikerlede og håbløst bristede illusioner gør,
at mange mennesker føler, at de har brug for stoffer for at kunne opleve kærligheden.
Oversat fra engelsk.


Margaretha Zettergren: Det sunde og det syge sind.
Munksgaard, 1990. 93 sider.
Indhold: Forskellig opfattelse af sundhed og sygdom;
Menneskets behov; Forsvarsmekanismer; Psykolog -
psykiater - socialrådgiver - psykoterapeut; Hvad er psykiatri;
Stress; Psykosomatiske reaktioner; Kriser; Specielle psykiske reaktioner;
Angst; Neuroser; Psykoser; Misbrug; Alderdomsforandringer;
Sorg og sorgarbejde; Udbrændthed.


Finn Zirau: Alkohol - på godt og ondt.
PsykiatriFondens Forlag, 2001. 85 sider.




ARTIKLER:



Psykiatri-Information.

VIDEO:



Transit. Danmarks Radio. 40 min.
Om fordomme over for unge, der er sindssyge. Indslag om bl.a.
hverdagen på en ungdomspsykiatrisk afdeling i Hillerød og hashpsykoser.


EKSTASE - en udsendelse om unges brug af ecstasypiller.
Danmarks Radio, 1997.
Lise, Kim og Kira er tre af de mange tusinde danske unge,
som i dag tager ecstasypiller, når de skal til fest eller i byen.
De unge mener ikke, at ecstasy,speed og LSD er værre end alkohol.
Ecstasy-generationer er i færd med at udvikle en stofkultur,
hvor selv heroin opfattes som ufarligt.


DRUK -- 12 billeder af et misbrug.
Ib Markwarth, 1983. 40 min. Fra Filminstituttet.
Filmen lader en række mennesker stå frem og fortælle om deres alkoholmisbrug.
Flere end 250.000 danskere har alkoholproblemer, siges det i filmen,
som både fortæller kontant om den legemlige nedbrydning,
som misbruget kan forårsage og om de menneskelige konsekvenser for alkoholikeren.
Endelig berøres de ulykkelige følger af
blandingen alkohol og bilkørsel med uskyldige ofre til følge.
Filmen indeholder mange stærke og rystende scener,
hvorfor forevisning for større børn og unge anbefales med en grundig introduktion
og opfølgning af emnet som forudsætning.



KLAR : et videoprogram om stoffer.
Svenne Friis, Final Cut Productions. 1997.
I studiet diskuterer unge brug af narkotika.
I indlagte reportager præsenteres to af deltagernes egen stofhistorie.
Udgivet som del af materialepakke. Heri indgår 2 bøger: Klar /redaktion Claus Vittus, og:
Bente Jensen: Lærervejledning om stoffer / Bente Jensen og Flemming Lundahl.


HJEMMESIDER:



www.netstof.dk
Hjemmeside om unge om rusmidler og misbrug.
Amternes misbrugscentre står bag siden.


www.via-alkohol.dk
Hjemmeside for Videnscenter om Alkohol.
Indeholder temaer og fx unge og alkohol,
graviditet og alkohol og forebyggelse.


www.mindblow.dk
Hjemmeside fra Sundhedsstyrelsen,
som indeholder artikler af unge der fortæller om egne oplevelser med stoffer,
spillet "Mindblow" der udfordrer spillernes viden om stoffer, stofleksikon,
fortegnelse over misbrugskonsulenter samt information, statistik,
lovgivning og undervisningsmateriale om emnet.



www.hope.dk
Blå Kors – om alkohol: Siden henvender sig både til afhængige og pårørende,
og oplyser om behandling, rådgivning og støtte overalt i landet.